akustik regulering til kontor

Kunde: Bettina Therese Indretning
Lokation: Schneider Electric
Projekt: Akustik regulering til åbent storrumskontor
Teknik: Lydabsorberende plader og 3D print

Sammen med Bettina Therese Indretning har vi hjulpet Schneider Electric med at løse støjproblemer på deres storrumskontor i den gamle industrihal.

Industrihaller omdannet til åbne storrumskontorer kan ofte skabe udfordringer med akustikken. En støjende og urolig arbejdsplads, som kan påvirke de ansattes velvære, nedsætte arbejdsglæden og reducere produktiviteten.

Det er derfor vigtigt at tage hensyn til akustikken i storrumskontorer for at skabe de bedste arbejdsvilkår for medarbejderne.

Designet

Vi skabte to hængende rumdelere, som blev udstyret med lydabsorberende plader med print på begge sider.

Væggene er placeret strategisk for at opdele storrumskontoret i mindre sektioner, hvilket hjælper til at bryde lyden, der rejser på langs af rummet.

Det delvist transparente design giver væggene et let og luftigt udtryk, samtidig med at det bevarer fornemmelsen af et åbent storrumskontor.

Væggen er skabt ud fra et design fra Bettina Therese Indretning, som derudover har benyttet sig af natur billeder og vores natur materiale, tørv, for at trække det omkringliggende landskab ind på kontoret.

skræddersyede beslag

Væggene blev monteret på et specialdesignet ophængningssystem, som gjorde det muligt at flytte dem frem og tilbage efter behov. Vi benyttede vores 3D-printudstyr til at fremstille beslag til systemet.

akustik regulering de rigtige steder

Storrumskontoret er opdelt af mødelokaler, hvor støjen fløj henover. Ved at placere letvægts, lydabsorberende skillevægge på toppen af mødelokalerne, opfangede vi støjen, der blev reflekteret mellem kontorets sektioner.

Vores akustikregulerende naturmateriale, tørv, og naturprint billeder er situeret strategisk i rummet, for at opnå store lydabsorberende arealer på afgørende placeringer. På denne måde har vi skabt en mere støjsvag og behagelig arbejdsplads for medarbejderne.